Vi leverer teknisk og praktisk rådgivning til

Andelsbolig og ejerforeninger

Ved renoverings- og ombygningssager, tilstandsvurdering af bygningsdele, brandtekniske gennemgange, mm. Vores samarbejdsmodel bygger på ligeværdighed og gennemsigtighed, med fokus på ordentlige, menneskelige relationer og klare, fleksible aftaler.

En pålidelig partner i byggeprojekter

Bevant er jeres pålidelige partner, uanset projektets størrelse. Vi tilbyder transparent Byggerådgivning, grundige Tilstandsrapporter, Projektering og omhyggelig bemanding til hel- og delprojekter. Med mere end 30 års byggeteknisk erfaring og lang tids erfaring med opgaveløsning for ejer- og andelsboligforeninger, har vi stor indsigt i processerne og de udfordringer, som et renoveringsprojekt medfører. Vi yder byggerådgivning til andelsboligforeninger, ejerforeninger og almene boligforeninger ved for eksempel:

Vi rådgiver om

TILSTANDS-VURDERING

Bygninsdele – Installationer – Brand

Vi rådgiver om

RENOVERING OG OMBYGNING

Tag – Facade – Installationer – Kloak

Vi rådgiver om

Brand

Sammenlægning – Ombygning – Anvendelsesændring – Brandteknisk gennemgang

Vi rådgiver om

Bæredygtighed

Optimering – Miljø – Materialer

Kontakt os og start dialogen i dag:

Overblik og fremsyn

Vi hjælper jer med planlægning af vedligeholdelsesarbejder på jeres ejendom. For at sikre jeres ejendoms tilstand, skal dens bygningsdele og installationer løbende vedligeholdes. Det kan være svært at planlægge vedligehold af en ejendom og opretholde dens stand uden byggeteknisk viden og kendskab til byggebranchen.

Bæredygtige optimeringer er en del af god og fremsynet vedligehold – og et område i sig selv, hvor der kan være store fremtidige besparelser at hente, med de rigtige valg i dag.

Vi gennemgår jeres ejendom og hjælper jer med at få planlagt den fremtidig drift og vedligehold. På den måde kan I, ved at følge planen, sikre at jeres ejendom kommer til at forbliver i god stand og minimere risikoen for uforudsete problemer og udgifter.

Ved at planlægge de fremtidige renoveringsarbejder for ejendommen, får I et økonomisk overblik der giver jer bedre forudsætninger for at styre jeres ejendoms økonomi.

Et byggeprojekt – før, under og efter

Illustreret overblik over et typisk forløb og nogle af de mange delelementer, der normalt indgår i et byggeprojekt.

Den indledende fase

Tilstandsvurdering

For at få et byggeteknisk overblik over tilstanden af jeres bygning, kan der være behov for at få foretaget en tilstandsvurdering.

Vi hjælper jeg med at gennemgå bygningsdelene i jeres ejendom herunder deres opbygning, tilstand og behov for vedligehold. Dette sammen med et budget for de enkelte vedligeholdelsesarbejder, giver jer mulighed for at planlægge og prioritere jeres fremtidige vedligehold af jeres ejendom.

En tilstandsvurdering tilpasses efter jeres behov og vi hjælper gerne med indledningsvis at guide jer til, hvad der passer bedst til jer.”

Omfang, tid og økonomi

Vi rådgiver om og hjælper med udførelse af omfangsbestemmelse af jeres projekt, så det skræddersys til jer og jeres ejendom.

Vedtagelse af projekt

Omfangsbestemmelse sammen med budget og tidsplan kan anvendes som grundlag for et generalforsamlingsforslag, hvilket giver alle et godt oplyst grundlag i forbindelse med vedtagelse af projektet. Vi deltager gerne på jeres generalforsamling for bl.a. gennemgang af forløbet igennem en byggesag herunder også beboerforhold samt besvarer tekniske spørgsmål.

GENNEMFØRELSE AF PROJEKT

Projektering

Før indhentning af tilbud, udfører vi projektmateriale, så kvalitet, bæredygtighed og energirigtige løsninger sikres indarbejdet under udførelsen. Projektmateriale består oftest af beskrivelser og tegninger samt bilag såsom tidsplan, kontrolplan, varslingsoversigt mv.

Under projekteringen udfører vi arbejdsmiljøkoordinering, så arbejdsmiljøet for de udførende sikres og der vælges løsninger og udførelsesmetoder, så senere drift kan varetages på forsvarlig vis.

Under projekteringen inddrages I som bygherre, så det sikres at jeres ønsker bliver indarbejdet i projektet.

Indhentning af Tilbud

Vi sikrer at de tilbud, der indhentes fra bydende entreprenører, er sammenlignelige og lever op til de i projektmaterialet definerede krav om kvalitet, materiale, omfang mv.

Udførelse

Under udførelsen af jeres projekt står vi for byggeledelse og projektstyring. Vi står for kontakten til entreprenøren blandt andet ved afholdelse af byggemøder og tilsyn, herved styres tid, økonomi og kvalitet i byggeriet.

Opstår der uventede problemer undervejs, står vi for projekttilpasning samt koordinering mellem entreprenør og jer.

Vi vægter en løbende tæt dialog med jer for på den måde at holde jer opdaterede og orienterede.

AFLEVERING & DRIFT

Aflevering

Når projektet er udført af entreprenøren, skal det overdrages til jer. Her bistår vi med førgennemgang af det udførte arbejde og med en plan for færdiggørelse. Således hjælpes entreprenøren på vej med færdiggørelse inden selve afleveringen, hvor ansvaret for det udførte arbejde vil blive overdraget til jer. Selve afleveringen og afleveringsforretningen hjælper vi jer med, så der bliver udarbejdet de korrekte protokoller og slutøkonomien kommer på plads.

1 års eftersyn

Efter I har fået overdraget arbejdet, har entreprenøren ved normale aftaleforhold en 5-års garantiperiode. I den periode afholdes der 1-års og 5-års eftersyn, hvor det er muligt at fremsætte reklamationer på opståede eller skjulte fejl og mangler ved arbejdet.

Forud for disse eftersyn er det en god ide at få foretaget egen gennemgang med en teknisk rådgiver. Det hjælper vi med – enten på byggesager, som vi har gennemført med jer, eller byggesager vi ikke tidligere har været involveret i.”

5 års eftersyn

Under normale aftaleforhold ophører entreprenørens garantiperiode 5 år efter der er foretaget aflevering. Derfor er det vigtigt at der foretages en gennemgang af det udførte arbejde, førend entreprenørens garanti ophører. Her hjælper vi jer med gennemgang af arbejdet og afholdelse af 5-års eftersynet.

Tilstandsvurderinger

Tilstandsvurderingen er jeres redskab til at træffe de rigtige valg for jeres ejendom. Vi går alle aspekter af ejendommen grundigt igennem og udfærdiger en rapport, der giver et retvisende indblik i ejendommens tilstand. Vi gennemgår blandt andet:

  • Alle fælles konstruktioner (tag, fundament, kældre, sokkel, facade, vinduer/døre, trapper og etageadskillelser.
  • Alle (fælles) installationer (varme, vand, afløb, gas, ventilation og el).
  • De fælles lofter, kældre og udearealer.
  • Udvalgte lejligheder, der kan give et indtryk af den generelle tilstand for vinduer, facade, køkken, bad, mm.

De tilstandsvurderinger vi laver, tilpasses jeres behov og vi hjælper med at finde frem til det, der passer bedst til jer og jeres ejendom, så I kan planlægge drift og vedligehold, der passer på jeres boliger.

Brandrådgivning

Vi yder rådgivning ved certificeret brandrådgiver, tilpasset jeres ejendom og behov.

Ved om- og tilbygninger, hvor der sker ændringer ved forudsætningerne for de brandmæssige forhold, skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver, så byggeansøgningen lever op til kravene. Vi hjælper jer gerne helt tidligt i projektet, med vurdering af jeres sag og efterfølgende brandteknisk rådgivning ifm. byggeansøgningen.

Byggeansøgninger
hvor der ofte skal tilknyttes en brandrådgiver:

  • Lejlighedssammenlægning/Ombygning
  • Tilbygning
  • Anvendelsesændring (f.eks. fra erhverv til beboelse)
  • Lovliggørelse

Brandteknisk gennemgang og DKV
Har I tvivl om jeres ejendoms tilstand ift. brandforanstaltningerne i bygningen, kan vi også hjælpe med en brandteknisk gennemgang, samt udfærdige drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner (DKV), der er tilpasset jeres ejendom.

Kontakt os – og lad os finde den hjælp I mangler

14 + 8 =